mar 15

Indlæg i lokale ugeaviser af Frank Østergaard

Frank Østergaard


Min overraskelse var stor, da jeg læste at Aalborg Lufthavn, har indgået samarbejde med Ryanair.

Efter min mening er der adskillige grunde til at Jammerbugt kommunes ansatte ikke bør benytte Ryanairs flyruter. Vælger man at flyve med Ryanair, skal man gøre sig klart, at man dermed risikerer at fravælge sikkerhed og rimelige arbejdsforhold for selskabets ansatte.

Det belgiske universitet i Gent har påvist at Ryanairs piloter ikke bliver hørt af ledelsen, når de forsøger at argumentere for at selskabets flysikkerhed er for ringe.

Vi bør selvfølgelig IKKE udsætte kommunens medarbejdere for den risiko.

Selv om Ryanair er udsat for dårlig omtale og kritik, ignorerer de den åbenlyst, og fortsætter den unfair konkurrence i forhold til andre flyselskaber.

Med de uacceptable metoder Ryanair bruger, mener jeg at vi bør være ansvarlige og i stedet bruge nogle af de andre selskaber, der flyver fra Aalborg Lufthavn.

Lukket for kommentarer.

preload preload preload