Bilag I:

Dato:          27. januar 2006.

Ændringsforslag vedrørende fastsættelse af antal delegerede til landsmøde.

I henhold til vedætgterne for SF, vedtaget af landsmødet, 2-3. april, 2005, fremsætter SF-Jammerbugt ændringsforslag til 6, stk 2. hvori står:

Hver partiforening vælger 1 delegeret for hver påbegyndt 40 medlemmer på grundlag af seneste kvartalsoptælling foretaget af partisekretariatet. Valg af delegerede foretages på et dertil indkaldt medlemsmøde i partiforeningen.

Ændringsforslaget har følgende ordlyd:

6. stk 2.

Hver partiforening vælger delegerede til landsmødet efter følgende fordeling: 2 delegerede for de første 40 medlemmer, herefter 1 medlem pr. efterfølgende påbegyndt 40 medlemmer.

Medlemmer opgøres på grundlag af seneste kvartalsoptælling foretaget af sekretariatet. Valg af delegerede foretages på et dertil indkaldt medlemsmøde i partiforeningen.

Begrundelse for ændringsforslaget:

Som en følge af den gennemførte kommunalreform og partisammmenlægninger sker der en skævvridning i forhold til medlemstallet i de nye partiforeninger og antallet af delegerede.

SF-Jammerbugt er en sammenlægning af tidligere partiforeninger i fire kommuner, men uden væsentlig stigning i antallet af medlemmer. Vi har i dag 45 medlemmer. Dækker et befolkningsmæssigt grundlag på 39000 indbyggere. Vi kan under de nuværende vedtægter kun sende 2 delegerede til landsmødet. Sammenholdt med 4 selvstændige partiforeninger, en i hver kommune, ville det samme område være dækket af 4 delegerede.

Vi skal derfor anbefale, at landsmødet stemmer for det fremsatte ændringsforslag.

På vegne af SF-Jammerbugt.
Fmd. Uffe Lerbjerg.

Bilag II:

Du præsenteres her for et katalog af tanker og ideer om udviklingen i SF's organisation. Kataloget er blevet udarbejdet af en gruppe, nedsat af Hovedbestyrelsen. I arbejdet har vi forsøgt at samle de forslag og ideer op, som har været fremsat fra forskelligt hold i SF, og sætte dem sammen i en overskuelig form.

14.12.05

Kære SF-medlem

Det er meget vigtigt for os at understrege, at tanker og ideer, der figurerer her på ingen måde nødvendigvis er udtryk for vores personlige holdning. Vi har set det som vores opgave at videreformidle til debat - ikke at være smagsdommere. Nogle ting er vi måske tilmed deciderede uenige i og på en række områder er der beskrevet problemstillinger, men de løsningsforslag, der er beskrevet er muligvis langt fra gode nok.

SF's Hovedbestyrelse har godkendt at oplægget sendes til debat, men har ligeledes heller ikke forholdt sig til, om den er enig i de enkelte dele.

Indledning - Et levende parti i levende forandring 

SF har altid været langt mere end blot overskriften på en politisk repræsentation i parlamentariske forsamlinger. Vi er en levende bevægelse af mennesker med lyst og vilje til at tænke, diskutere og handle politisk.

Derfor er vores organisation langt mere end en vælgerforening. Den er et stort fællesskab, hvor hver eneste medlem har en betydning og er en vigtig ambassadør for SF. Vi har altid vægtet at have en partiorganisation med et udstrakt medlemsdemokrati, hvor alle kan komme til orde og få et medejerskab til vores politik. Og vi har altid vægtet, at have en partiorganisation, hvor det er sjovt og nemt at være politisk aktiv. Hvor medlemmerne får oplevelser og udfordringer i deres arbejde med SF.

Men tiden står ikke stille. Den måde, vi har opbygget vores organisation på, og den måde, vi arbejder på, skulle gerne være i løbende udvikling. Den daglige politiske debat stiller i dag anderledes krav til at kunne reagere hurtigt end for bare ti år siden. Og den stiller krav om at kunne kommunikere præcist og tydeligt. Arbejdsmetoderne og kulturen i SF er vokset ud af en traditionel måde at opfatte parti- og foreningsarbejde på. Men det gør ikke nødvendigvis SF til et spændende og attraktivt parti for yngre generationer eller for befolkningsgrupper, som vi gerne vil involvere mere i SF. Derfor er det nødvendigt, at vi hele tiden udvikler og forandrer vores organisation, og at vi også en gang imellem tør tage nogle store skridt, som kan synes voldsomme, men som er nødvendige, hvis vi skal blomstre som bevægelse. Samtidig kommer vi helt naturligt til at foretage nogle organisatoriske ændringer i forbindelse med kommunalreformen, som har betydet nedlæggelse af amterne og færre kommuner.

Igennem de sidste år har der været mange diskussioner i SF om udviklingen af vores partiorganisation. Diskussionerne er blevet suppleret med undersøgelser og kortlægninger af SF's organisation. Samtidig har vi forandret mange ting i SF. Vi arbejder mere netværksbaserede, mere kampagnerettet og laver flere eksperimenter. Vi er gået nye veje med vores medlemsdemokrati - f.eks. med brug af urafstemninger ved Forfatningstraktaten og formandsvalget.

I dette hæfte forsøger vi at samle de mange diskussioner og forsøg. Under overskrifterne 'mangfoldighed', 'kreativitet' og 'medbestemmelse' samler vi de mange ideer der har været fremme og forsøger at give anvisninger på, hvordan de kan udmøntes: Som ændringer i partiets love, som forslag i arbejdsplanen eller blot som inspiration i det daglige arbejde.

Oplægget er blevet skrevet af en HB-nedsat gruppe, kaldet den Koordinerende Organisationsgruppe (KoOrg) og SF's Hovedbestyrelse har godkendt dette oplæg. Men det er langt fra alle forslag, som et flertal i arbejdsgruppen eller Hovedbestyrelsen støtter. Kriteriet har udelukkende været, at vi mener forslagene fortjener en seriøs debat.

Frem til Landsmødet 2006 vil der løbe en debat i SF på møder og på web'en, hvor alle medlemmer kan deltage i diskussionen. På Landsmødet 2006 vil Hovedbestyrelsen foreslå en arbejdsplan og en række ændringer til SF's Love, som tager afsæt i dette oplæg. Men det er værd at bemærke, at HB til den tid naturligvis kun vil foreslå de ting, som der er flertal for i Hovedbestyrelsen. Ønsker man, at andre forslag fremsættes til behandling på Landsmødet, må man altså selv tage initiativet.

God fornøjelse med debatten!

KoOrg:

Thomas Medom
Meta Fuglsang
Aage Frandsen
Trine Bendix
Jakob Nørhøj

1.0 Mangfoldighed 

Et af SF's overordnede problemer er, at mange af de mennesker, vi gerne vil tale på vegne af, ikke er stærkt repræsenterede i vores parti. Det gælder især kvinder, unge, etniske minoriteter og arbejdere. Disse grupper er svagt repræsenterede i mange dele af vores organisation - især de besluttende organer - og de er dårligt repræsenteret i SF's ansigt udadtil: Folketing, regionsråd, kommunalbestyrelser.

Det er på flere måder et tab for SF: Hvis nogle grupper ikke har lyst til eller mulighed for at engagere sig i SF, går vi glip af de resurser, de kan tilbyde og i vores politiske diskussioner og politikudvikling går vi glip af de erfaringer og vinkler, som de kan bidrage med.

Den måde man indretter en organisation på og den måde man arbejder på i det daglige har en naturlig tendens til at tiltale nogle persontyper mere end andre. Det bliver let en selvforstærkende proces, fordi de mennesker, der allerede er dagsordensættende i organisationen, naturligt fastholder den måde at arbejde på, som de selv befinder sig godt ved. Er en organisation f.eks. meget domineret af højtuddannede vil det også gennemsyre arbejdsformerne og kulturen og kan ende med at holde lavtuddannede ude - også selvom det på ingen måde er tilsigtet.

Hvis vi ønsker en større grad af mangfoldighed i SF, må vi derfor ofte tvinge os selv til at tænke over, om den måde vi kan lide at gøre tingene på, også er attraktiv for andre. Når det gælder de nævnte grupper - kvinder, unge, etniske minoriteter og arbejdere - kan meget være vundet ved at skabe en større mangfoldighed i arbejdsmåder i retning af at bevæge os væk fra traditionelle og stive arbejdsformer og hen mod mere aktivistiske og tværgående arbejdsformer. Nogle eksempler:

Kvinder er ofte mindre tiltrukket af mødeformer, hvor det gælder om at høre sig selv stå og tale i meget lang tid og mere tiltrukket af mødeformer, med små grupper og korte indlæg.

Unge er ofte mere handlingsorienterede og bliver irriterede over arbejdsformer, hvor meget tid går med møder og formalia.

Etniske minoriteter og arbejdere kan støde ind i barrierer, hvis beslutninger og valg handler meget om at grave sig gennem tonstunge papirdynger i stedet for at være rettet mod letforståelige og konkrete beslutninger.

Bevidsthed om mangfoldighed.

Det første - og måske vigtigste - skridt mod mere mangfoldighed er at have en konkret viden om, hvordan det står til. På den baggrund har Hovedbestyrelsen fået udarbejdet konkrete redegørelser om kvinderepræsentationen og repræsentationen af etniske minoriteter i SF. Sådanne undersøgelser skal fremover sættes i system, så vi løbende kan følge udviklingen. Samtidig er det vigtigt at sætte sig nogle konkrete og realistiske mål for, hvor stor andel af kvinder, unge, etniske minoriteter og arbejdere vi mindst skal have i forskellige organer.

Også partiforeninger og regionale organisationer skal forpligtige sig selv på, at lave en politik for mere mangfoldighed. Det er klart at det ikke altid giver mening med konkrete tal i f.eks. en lille partiforening. Men man bør konkret tænke problematikken igennem og udarbejde en politik på området.

Måder at gøre det på

Hovedbestyrelsen sætter sig måltal for repræsentation af kvinder, unge, etniske minoriteter og arbejdere i HB, udvalg, arbejdsgrupper m.m. For kønsfordelingen skal måltallet være 40/60.

Hovedbestyrelsen nedsætter et mangfoldighedspoliti, der årligt laver en redegørelse over mangfoldigheden i SF og kommer med anbefalinger til forbedringer. Redegørelsen offentliggøres på web.

Mangfoldighedspolitiet tilbyder konsulentvirksomhed til partiforeninger og regionale organisationer.

Mangfoldighed blandt rollemodeller

De SF'ere som medlemmerne møder pø kurser, i medlemsblad m.m. repræsenterer ikke blot sig selv. De er også organisationens ansigt indadtil og dermed normdannende for, hvem den typiske SF'er er. Vi skal derfor gøre en bevist indsats for at skabe en større mangfoldighed i dette indtryk.

Måder at gøre det på

Kursusudvalget, HB, SFOF, sekretariatet og andre planlæggere skal sikre mangfoldighed i oplægsholdere til kurser, HB-møder, landsmøder, sommertræf, osv.

SF's 'medier' (web, medlemsblad m.m.) skal sikre mangfoldighed blandt såvel skribenter som på illustrationer og i interviews.

Mangfoldighed ved valg

Hvis vi ønsker at der vælges flere fra de underrepræsenterede grupper, kræver det ofte aktiv handling. Det er ikke nok at læne sig tilbage og vente på, at der stiller flere kvinder/unge/etniske minoriteter/arbejdere op.

Måder at gøre det på

Hvert amt/region sørger for at der bliver kampvalg til posterne som amts-/regionsvalg HB-medlem, og at der opstiller mindst en af hvert køn, og gerne arbejdere, som i dag er underrepræsenteret i HB. Unge og etniske minoriteter er i dag ikke underrepræsenteret i HB, men er det blandt amts-/regionsvalgte, så derfor bør det også tilstræbes at de også repræsenteres.

Til alle eksterne valg, skal der både indstilles en mand og en kvinde.

Valgproceduren for HB-nedsatte udvalg m.m. ændres således at man stemmer om en samlet indstilling fra forretningsudvalget. Forretningsudvalget kan så sammensætte en indstilling, der tager hensyn til mangfoldighedsperspektivet.

Flere unge i SF

SF har Danmarks tredjestørste (og snart næststørste) ungdomsorganisation. Alligevel har vi traditionelt haft et problem med at sluse de unge SFU'ere over i SF. Samarbejdet mellem SFU og SF er blevet meget tættere igennem de seneste år og det har haft en positiv effekt. Men vi skal løbende gøre flere tiltag, så vi ikke taber de unge på gulvet.

Måder at gøre det på

SF-X, som er et særligt uddannelses og aktivitetsforløb for SF'ere mellem 20 og 30 skal fortsætte i de kommende år.

Der skal skabes en model, s det bliver meget nemt og attraktivt for unge at melde sig ind i SF samtidig med at de melder sig ind i SFU.

Flere etniske minoriteter i SF

Etniske minoriteter udgør 8% af den samlede befolkning men kun 3% af medlemmerne i SF. Vi har haft god succes med at få etniske minoriteter valgt til byråd, regionsråd, folketing og hovedbestyrelse. Men vi skal hele tiden kigge på, hvilke barrierer der kan være for at etniske minoriteter kan være medlemmer i SF. Barriererne kan både bestå i fordomme blandt de etniske minoriteter om SF og det kan være elementer i SF's kultur og organisation, som særligt holder etniske minoriteter væk. At have flere etniske minoriteter i medlemsskaren giver os en stærkere base i etniske miljøer og det giver os en mere kvalificeret viden om integrationsproblemer.

Måder at gøre det på

Der arrangeres en besøgsrunde til etniske foreninger, hvor formanden fortæller om SF og der laves årlige rundbordssamtaler med etniske foreninger.

Der etableres et frivilligt tolkenetværk, der kan oversætte centrale dele af SF's politik til minoritetssprog.

Der laves en mentorordning i partiforeningerne for nye medlemmer med anden etnisk baggrund. 'Mentoren' får særligt ansvar for at introducere det nye medlem til organisationen og svare på spørgsmål.

Kursusudvalg, partiforening m.m. skal tænke i, at der tilbydes halal-mad, ligesom der tilbydes vegetarmad. Det er også værd at overveje om ølkulturen i SF virker ekskluderende på nogle grupper.

Fleksible og åbne strukturer

Mange SF'ere er organiseret i netværk og udvalg indenfor partiet. For nogle målgrupper er der oprettet særlige underorganisationer med egne landsmøder, landsudvalg og repræsentation i HB og forretningsudvalg, der gælder især for de kommunalpolitisk aktive og de fagligt aktive. Hverken det kommunalpolitiske eller det faglige arbejde skal svækkes. Tværtimod. Men der er behov for at tænke strukturerne igennem og diskutere om det kan gøres mere fleksibelt og mere åbent og integreret i forhold til resten af partiet.

Måder at gøre det på

Lovenes detaljerede beskrivelse af FLU og KPLU fjernes, så der åbnes for at arbejde med andre organisationsformer.

Umiddelbart efter landsmødet tager Hovedbestyrelsen en diskussion med Fagligt Landsudvalg og Kommunalpolitisk Landsudvalg om, hvordan henholdsvis det faglige og det kommunalpolitiske arbejde kan styrkes.

2.0 Kreativitet 

Mange SF medlemmer er glade for at være aktive i SF. Men rigtig mange føler også, at det kunne være langt sjovere, mere udfordrende og spændende. Meget tyder på at vi har en kæmpe potentiel resurse i vores medlemmers iderigdom og arbejdskraft, hvis vi formår at udnytte den bedre.

Når vi undersøger nye medlemmers oplevelse af SF er det overordnede billede desværre, at mange oplever en skuffelse over deres medlemskab efter de første måneder. Mennesker melder sig ind i SF, fordi de har lyst og energi til at lave politisk arbejde. De kan være motiveret af at slås for de svageste, vrede over Irak-krigen, brænde for miljøspørgsmålet eller andet. Fælles for det store flertal af SF's medlemmer er, at de ønsker at bruge deres medlemskab til noget. De vil ikke blot passivt betale kontingent og modtage informationer f.eks. via medlemsblade. De ønsker at være aktive debatterende og forandrende. Moderne mennesker er karakteriseret ved at være kræsne - på en god måde - i deres valg af, hvordan de bruger deres fritid. De ønsker udfordringer og gode oplevelser og de vil tages alvorligt som individer.

Desværre er vores partiorganisation alt for ringe til at imødekomme medlemmernes forventninger. Selvom der sker meget nyudvikling, er vores måde at arbejde på præget af en meget traditionel tilgangsvinkel til foreningsarbejde. Den dominerende arbejdsform er (lange) møder, hvor der skal træffes forskellige organisatoriske beslutninger. I partiforeningerne er den primære funktion ofte at være baggrundsgruppe for kommunalbestyrelsesmedlemmerne. For nye såvel som for gamle medlemmer, kan det være svært at finde afløb for sin lyst og energi i sådan en arbejdskultur. Det partiarbejde, som skulle være begejstrende og spændende, bliver ofte til et halvsurt slid, som kun de mest ihærdige hænger på. Konkret kan det aflæses i de problemer, der ofte kan være med at finde personer, som vil påtage sig hvervet som f.eks. partiforeningsformand.

Hvis SF ikke er det sjove og attraktive parti er det først og fremmest synd for SF. Vi har 8.500 medlemmer (og kan sikkert f mange flere), der sammen og hver for sig er mennesker med ideer og resurser, som de er villige til give til et stærkere SF. Hvis vi kan blive bedre til at udnytte den resurse, kan vi blive et langt stærkere parti.

Det er en opgave for alle personer og niveauer i SF hele tiden at gennemtænke den måde, vi arbejder på. Behøver vi altid gøre som vi plejer? Er det nødvendigt at holde så mange møder eller kunne vi bruge tiden på noget andet? Går vi det bare af tradition og vane? Er der plads og rum i min partiforening/amtsorganisation/udvalg til folk der kommer ind, med en lyst til at arbejde med andre spørgsmål på en anden måde? Hvilke spændende opgaver og projekter kan vi tilbyde hinanden?

Overordnet handler det om at gøre det nemt og sjovt at være aktiv i SF: nemt at sætte gang i aktivitet, nemt at finde informationer, nemt at finde andre, der vil være med. Der skal være mange veje ind i SF og der skal være forskellige tilbud til forskellige mennesker: både til den kloge, den kreative, den nørdede og den aktivistiske.

Sjovere partiforeningsarbejde

SF's organisation er traditionelt meget baseret på arbejdet i partiforeningerne. Men partiforeningen opleves af mange mere som en barriere for et aktivt SF-liv end som et springbræt. Partiforeningen skal være ramme om mange forskellige typer aktiviteter i SF og ikke kun være baggrundsgruppe for kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Samtidig ligger der en forpligtigelse hos alle til at tænke i mere kreative og aktivistiske arbejdsformer, hvor traditionelle mødeformer fylder mindre til fordel for handlingsrettet aktivitet. Forudsætningen er bl.a. at vi kan tilbyde vores partiforeningsformænd og andre tillidsfolk oplæring og ideudveksling, så de gode og kreative ideer kommer frem i lyset og at vi afsætter resurser til at sættte partiforeningerne i mere kampagnerettet aktivitet.

Måder at gøre det på

Der oprettes en idebank på sf.dk over sjove og anderledes aktiviteter.

Der udarbejdes et katalog med forskellige ideer til hvordan arbejdet i partiforeninger kan arrangeres, og der gøres opmærksom på faldgrupper, der kan være medvirkende til at nye medlemmer ikke har lyst til at være aktive. Kataloget indeholder kontakter på nogle af de mange nye politiske kunstnere, på etniske organisationer, faglige og andre grupper som SF med fordel kunne samarbejde mere med lokalt.

SFOF indtænkes i højere grad som en del af organisationen, der kan skabe andre typer af aktiviteter og tiltrække andre medlemstyper.

Særlige træf for partiforeningsformænd skal sætte dem i stand til at være lokale igangsættere og lave anderledes og kreative aktiviteter.

På lngere sigt skal vi finde personaleresurser til bedre at kunne rådgive partiforeninger og netværk og igangsætte aktiviteter.

Hele konceptet med modtagelse af nye medlemmer skal tænkes bedre igennem og formes som et forløb evt. med de nye regioner som geografisk udgangspunkt. Partiforeningens opgaver formuleres bredere i lovene.

Der udarbejdes nye standardvedtægter for partiforeninger og regionsorganisationer, som lægger mindre vægt på møder og formalia.

Netværksdannelse

Netværksdannelse i SF handler både om at understøtte de formelle netværk, der eksisterer i SF: Homonetværk, Internationalt netværk osv., og om at gøre det lettere for folk at finde hinanden ud fra et interessefællesskab på tværs af de organisatoriske strukturer. Stærke netværksorganiseringer i SF er i høj grad et rum, hvor folk arbejder på en anderledes måde, der fokuserer på handling og aktivitet og hvor man er forenet om en fælles interesse. Der kan være en frygt for, at netværk kommer til at dræne resurser fra f.eks. partiforeningerne. Omvendt kan det, at medlemmer får gode oplevelser og inspiration i andre sammenhænge også være med til at tilføre en partiforening dynamik. Det skal understreges i partiets love, at alle som udgangspunkt har lov til at danne netværk og grupper på kryds og tværs i SF-landsskabet uden at de skal spørge nogen om lov. Som et supplement til dette eksisterer der muligheden for at blive HB-godkendt netværk, hvilket udløser nogle rettigheder f.eks. til finansiering af mødeaktivitet. Der ligger en selvstændig diskussion om, hvilken rolle netværk skal spille i partidemokratiet. Herunder om netværkene skal have lov til at vælge delegerede til Landsmødet. For dette taler, at det vil kunne betyder større opmærksomhed i organisationen omkring netværkene, og den ekspertviden som er i netværkene vil også blive præsenteret på landsmøderne. Imod taler at der i for høj grad bliver oprettet netværk for at få delegerede, og det svækker partiforeningerne som den vigtigste institution i partiet.

Måder at gøre det på

Aktivistnettet på sf.dk, hvor folk kan søge eller tilbyde hjælpende hænder til konkrete opgaver, skal videreudvikles og bruges af alle aktive SF'ere.

Der skal ud fra samme model laves en resursedatabase på nettet, hvor folk kan tilbyde deres ekspertviden.

Der skal oprettes levende platforme på nettet til sparring og udveksling af ideer.

Der skal tilbydes redskabskurser til netværksledere og andre igangsættere.

SFOF's Livølejre bruges som konkret afsæt for netværksdannelse.

Netværkene skal kunne markere sig mere på landsmødet og kunne vælge egne delegerede.

Partiets økonomi skal gennemgås med henblik på en anden fordeling af de økonomiske midler mellem SF's partiforeninger og SF centralt, så vi bedre kan tilbyde rejserefusion og det dermed bliver nemmere at mødes på kryds og tværs ligesom der skal være bedre muligheder for at kanalisere økonomiske resurser hen i aktivitet.

Det aktivistiske og kampagneorienteret parti

SF skal være det kampagneorienterede parti, hvor vi i fællesskab arbejder for at rykke den politiske dagsorden omkring vores mærkesager gennem fælles kampagner. Det kræver bedre værktøjer og en ny måde at arbejde på. SF'erne er eksperter i at udvikle og diskutere politiske programmer. Men det halter ofte, når vi skal ud over rampen. Det ene problem er, at vi er for dårlige til at trække på samme hammel. Mens man måske har en prioritering i ledelsen kan man have andre prioriteringer lokalt. Eller også ved man ikke, hvordan man lokalt kan bidrage til den fælles prioritering. Det andet problem er, at vores måde at kommunikere politiske budskaber ofte indskrænker sig til ren verbal kommunikation: møder, læserbreve, pressemeddelelser m.m. Det kreative og visuelle element er fraværende.

Et parti, der ikke har råd til helsides annoncer hver anden uge eller ejer sin egen TV-kanal, må integrere kampagner som en del af arbejdet omkring ethvert større politisk tiltag.

Hurdlen i SF er både kulturel og organisatorisk. Men vi har heller ikke i tilstrækkelig grad en organisation, der belønner aktivitet - herunder i form af økonomiske belønninger. For en aktiv, men fattig, partiforening kan det være en hård økonomisk byrde at lave kampagneaktiviteter. Vi har derfor brug for en diskussion om, hvorvidt det ikke var mere hensigtsmæssigt, at vi centralt råder over flere midler, som så er bundet til at kanalisere ud til aktiviteter. Det kan både være som økonomisk støtte til aktiviteter eller i form af, at vi kan gøre f.eks. pjecer og plakater gratis.

Det bliver  også en opgave at tænke vores kursussektor på en anden måde. Traditionelt har vi tænkt et SF-kursus, som et sted hvor de få med en højere indsigt, giver den videre til de mange, der har en ringere indsigt. I stedet skal vi tænke vores kursussektor som et omdrejningspunkt for at mobilisere medlemmerne til at lave kampagner for aktuelle SF-budskaber. Det vil sige, at der både skal være elementer af politik og konkrete redskaber til at skabe aktivitet.

Måder at gøre det på

På baggrund af landsmødets prioriteringer, skal Hovedbestyrelsen hvert år lægge en overordnet ramme for, hvilke kampagner SF skal prioritere i det kommende år.

Kampagner skal ledsages af kampagnepakker til lokalt aktive med forslag til aktiviteter, baggrundsstof m.m. og inspiration til at rejse sager lokalt.

Sf.dk skal tilbyde idkatalog og downloads af løbesedler m.m. til kampagner.

Kampagner skal ledsages af endagsseminarer om kampagneaktiviteter der samler græsrodsgrupper, organisationer og alle interesserede SF'ere til debat, politikudvikling og udvikling af forslag til Folketingsgruppen.

Kursussektoren omlægges med henblik pæ at være mobiliserende og aktivitetsskabende.

Partiets økonomi gennemgås med henblik på at undersøge, hvordan pengene i højere grad kan kanaliseres hen mod aktiviteter, så f.eks. materialer og andet på lang sigt kan blive gratis.

Kommunikation

Den politiske dagligdag bevæger sig i et helt anderledes tempo i dag end for 10 år siden. En politisk bevægelse, der har som ambition at påvirke den politiske dagsorden i fællesskab må også have en effektiv intern kommunikation, hvor partiets aktive og sympatisrer hele tiden er opdaterede i forhold til, hvad SF ønsker at sætte på dagsordenen lige nu. I dag er en stor del af SF's resurser bundet op på fremstillingen af et medlemsblad - Folkesocialisten. Med afskaffelsen af portostøtten er det blevet meget dyrt at lave Folkesocialisten. Omvendt kan vi kun udsende den med så lav en frekvens, at aktuelle nyheder sjældent når ud i tide. Og vi har ikke resurser til at lave et medlemsblad af en journalistisk kvalitet, som gør det interessant for en kreds udover de hærdede partinørder. Det foreslås derfor at nedlægge Folkesocialisten og i stedet kanalisere resurserne over på en kommunikation, der kan være mere dagsaktuel og tale til en bredere kreds af politisk interesserede. Det kan ske i form af en elektronisk netavis og/eller i form af en husstandsomdelt avis.

Vi har brug for en effektiv netbaseret intern kommunikationsplatform. Målet er en platform, hvor man kan få information om politik og aktiviteter i SF, der er tilpasset ens egne interesser og den rolle man har i SF. En fremtidig netplatform for SF skal have en høj grad af brugervenlighed og både gøre det muligt at modtage informationer men også at arbejde aktivt med andre SF'ere. En ny netplatform kan også lette lokalaktives arbejde med administration, intern kommunikation m.m.

Måder at gøre det på

Landsmødet 2006 beslutter at nedlægge Folkesocialisten. Hovedbestyrelsen tager i sommeren 2006 stilling til en ny strategi for SF's kommunikationsmedier.

SF investerer over 2006 i udvikling af en ny netplatform.

Der afholdes årlige træf for partiets folketingskandidater, hvor man snakker om rets politiske prioriteringer og rustes med værktøjer til at være lokale ambassadører for SF's politik.

Folketingskandidater, kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer skal forkæles med politisk information og service, så de er klædt på til at være lokale ambassadører for SF's politik.

3.0 Medbestemmelse 

SF's organisation er bygget op omkring et princip om at give det enkelte medlem mulighed for at påvirke partiets politik og prioriteringer maximalt. Vi er stolte af at være blandt de mest demokratiske partier i Danmark og i verden.

Men samtidig forpligter det os til at gå foran i retning af at udvikle vores partidemokrati yderligere. Opbygningen af SF's partidemokrati er generelt tænkt ud fra en tanke om at tildele medlemmer og organer i partiet flest muligt formelle rettigheder. Disse rettigheder er i høj grad sikret i dag og i stedet bør vi vende blikket mod andre pejlemærker. Det centrale er, at medbestemmelse i en organisation ikke bare skal være en formel ret. Den skal også give mening i praksis og det skal være spændende og inspirerende at deltage i medlemsdemokratiet. Ligeledes er det vigtigt, at SF også udefra opleves som et demokratisk parti, som er ivrig efter at samle ideer og strømninger op fra græsrødderne og samfundet omkring os.

Endeligt er det vigtigt at understrege det enkelte medlems eget ansvar for at få medbestemmelse i SF. Hvis man vil ændre noget i SF må man være parat til at arbejde for sin sag ved at blande sig, arrangere møder, stable netværk på benene osv.

Medindflydelse der giver mening:

Hvis partidemokratiet skal fungere og være attraktivt for den enkelte at deltage i, er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på retten til og muligheden for at stille forslag og deltage i afstemninger. Det skal også opleves som praktisk muligt og meningsfyldt at deltage i beslutningsprocesserne. Hvis f.eks. mængden af papirer, man skal sætte sig ind i, overstiger, hvad det er praktisk muligt at forholde sig til, eller hvis de afstemninger man deltager i har mere rituelt karakter end egentlige politiske konsekvenser, bliver partidemokratiet en sag for en snæver elite af papirtigre i stedet for at være et levende aktiv, der giver dynamik og følelse af ejerskab i forhold til det fælles politiske projekt.

Konkret:

Landsmødet skal ændre form, således at mængden af ændringsforslag begrænses og dermed også mængden af afstemninger.

Landsmødet skal forelægges beslutninger, hvor der rent faktisk er behov for politikudvikling eller politikændring i SF.

Hovedbestyrelsen skal primært være et forum, der udvikler politik og organisation og forholde sig mindre til detailbeslutninger.

Antallet af HB-medlemmer skæres ned.

Måder at gøre det på:

LM 2006 tager stilling til det fremtidige antal af HB-medlemmer.

Hovedbestyrelsen evaluerer landsmødet 2006 og forbereder landsmødet 2007 med henblik på at fortsætte en proces, hvor beslutningsmængden nedtrappes og politik- og organisationsudviklingen optrappes.

Hovedbestyrelsen gennemgår på første møde efter landsmødet kompetencefordelingen mellem HB, FU og den daglige ledelse med henblik pø at delegere størst muligt antal detailbeslutninger væk fra HB.

Åbenhed:

SF slås for åbenhed overalt i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning. Vi skal også i maksimalt omfang praktisere åbenhed i vores egne beslutningsprocesser. Det skal vi, fordi vi tror på, at det engagerer vores medlemmer og tilhængere, at de får lov at kigge os i kortene og at de diskussioner vi har, kan være inspirerende for andre at følge.

Åbenhed handler også om vores tilgang til politiske debatter. Handler politisk debat i et parti som SF om at kæmpe om fastlåste diskussioner eller handler det om åbenhed overfor nye synspunkter og strømninger? Det kan være et sprgsmål om, hvordan vi organiserer debatter i forskellige fora. Debatter kan organiseres med plenum, positionering og afstemninger som omdrejningspunkt. Men de kan også organiseres med proces og politikudvikling som omdrejningspunkt. Det er en forpligtigelse for alle niveauer i partiet.

Endelig handler åbenhed også om, at der ikke er barrierer i forhold til at komme ind og blive aktiv i SF. I den forbindelse foreslås det at afskaffe alle tidsbegrænsninger i forhold til, hvornår man kan stille op til eksterne valg, opnå tillidsposter m.m.

Konkret:

Åbenhed i partiets besluttende organer (Landsmøde og HB) skal sikres i lovene.

Åbenhed som princip skal også gennemsyre det regionale og lokale niveau.

Beslutningsdokumenter skal være let tilgængelige.

Måder at gøre det på:

Landsmødet 2006 tager stilling til ændringsforslag til Lovene, som sikrer åbenhed på Landsmøder og i Hovedbestyrelsen. Samtidig lovfæstes åbenhed som et generelt princip.

Landsmødet 2006 tager stilling til at skrive krav om medlemskab i et vidst tidsrum, for at stille op til valg.

Regionale organisationer og partiforeninger skal diskutere, hvordan de kan f mere åbenhed i deres beslutningsprocesser.

web'en gennemgås med henblik på at sikre nem og overskuelig adgang til beslutningsdokumenter.

Åbenhed for ikke-medlemmer

Mange har lyst til at lægge en indsats i SF eller blande sig i SF's diskussioner uden nødvendigvis at indløse medlemskab. Et medlemskab af SF giver nogle fordele og privilegier. Først og fremmest i form af, at man kan deltage i interne valg, urafstemninger m.m. Men derudover skal SF ikke være en eksklusiv klub. Tværtimod skal vores debatter og aktiviteter være åbne for alle. Ønsker man at følge med i SF's debatter og måske blande sig i dem, skal der fortsat være mulighed for alle for at deltage i både møder og på f.eks. webdebat. Ønsker man at lægge aktivitet i SF skal det være muligt f.eks. at engagere sig i SF's netværk uden at man er medlem af SF. Der kan også arbejdes med, hvordan man i højere grad kan bruge SFOF som indgang til partiet.

Måder at gøre det på

SF's netværk skal være åbne for ikke-medlemmer.

Centrale SF-debatter skal organiseres således, at også ikke-medlemmer kan følge med og ytre sig.

Regionale organisationer og partiforeninger skal overveje, hvordan man åbner mere op for ikke-medlemmer.

Rotation og opstilling:

Igennem de sidste årtier har vi haft svært ved at skabe en løbende fornyelse og foryngelse særligt i Folketingsgruppen. Det har affødt en debat om, hvorvidt der er behov for et rotationsprincip a la det man har i Enhedslisten og havde i gamle dage i VS. Samtidig har der været debat om vores opstillingsformer - både i forhold til spørgsmålet om partiliste versus sideordnet og i forhold til spørgsmålet om man skulle bruge central opstilling. I debatten om sideordnet versus partiliste, har mange hævdet at sideordnet opstilling vil give bedre kvinderepræsentation og give vælgerne mere indflydelse. Overfor det står hensynet til medlemsindflydelsen samt partiforeningens mulighed for at prioritere ellers ukendte kandidater. Ligeledes har der været forslag fremme om at lave en central opstilling til Folketinget på landsmøde eller via urafstemning. Argumentet herfor er at undgå, at der ved interne valg reelt kun er en mandatgivende post i den enkelte afstemning, hvilket er til skade for nye/unge kandidater, og dels at sikre at alle medlemmer uanset bopæl har indflydelse på sammensætningen af Folketingsgruppen. Forslaget giver næppe mening uden at der benyttes partiliste overalt.

Konkret:

Rotationsprincip for alle valgte (MF'ere, regionsrådsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmedlemmer, EP'er og HB'ere).

Stillingtagen til eventuelt forbud mod brug af partiliste.

Stillingtagen til central opstilling.

Måder at gøre det på:

Landsmødet 2006 tager stilling til lovændringsforslag om henholdsvis rotation, forbud mod partiliste og central opstilling.

Eksperimenter med medlemsdemokratiet

I det sidste år har vi gennemført 2 landsdækkende urafstemninger. En om forfatningstraktaten og en i forbindelse med formandsvalget. Selvom der ikke har været helt enighed om formen, som urafstemninger bedst gennemføres under, har der været bred enighed om, at selve ideen har været en stor succes. Urafstemningerne har givet en stor medlemstilstrømning og har involveret offentligheden i vigtige SF beslutninger.

Det skal gerne være lettere at gennemføre urafstemninger i SF - både lokalt og landsdækkende. En forudsætning for dette er, at vi åbner op for at urafstemninger kan gennemføres elektronisk. Det vil også være en stor økonomisk gevinst.

Derudover skal vi hele tiden åbne for nye eksperimenter med medlemsdemokratiet. Det er ikke skrevet i sten på Sinaj-bjerget, at politiske programmer kun kan vedtages på landsmøde og i Hovedbestyrelsen. En mulighed er at forsøge sig med almøder, hvor alle medlemmer har mulighed for at møde op til et endagsmøde og have stemmeret i behandlingen af et politisk program.

Måder at gøre det på.

Landsmødet 2006 tager stilling til lovændringsforslag, som vil gøre urafstemninger til en fast institution i SF.

SF's formand vælges fremover ved urafstemning.

Hovedbestyrelsen tager i 2006/2007 initiativ til at prøve nye beslutningsformer, f.eks. 'almøder'.

4.0 Fra Amter til Regioner 

I forbindelse med kommunalreformen er amterne blevet nedlagt og i stedet har vi fået 5 regioner. Amterne har traditionelt også udgjort en organisatorisk enhed i SF. Det gælder først og fremmest i forbindelse med folketingsvalg, som baggrundsorganisation for de valgte til amtsrådet og i forbindelse med de amtsvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer.

Når de 14 amter lægges sammen til 5 regioner, er det oplagt at kigge på, hvilken funktion regionerne skal have og hvilken rolle de skal spille fremover. Samtidig er der en selvstændig diskussion om, hvorvidt amterne/regionerne fortsat skal levere en geografisk repræsentation til Hovedbestyrelsen. For forslaget om at afskaffe den geografisk repræsentation taler bl.a. at det giver mindre mening, når man skal repræsentere så stort et område, som de fremtidige regioner kommer til at udgøre. Dertil kommer den hidtidige erfaring med geografisk repræsentation. Det synes at være mere prestigefyldt at blive valgt til hovedbestyrelsen på landsmødet, hvor der altid er intens kampvalg mellem et stort udvalg af kandidater. Valget af amtsvalgte HB'er sker omvendt meget ofte ved fredsvalg. Det gør dels at man ikke er sikker på, at den pågældende amtsvalgte HB'er repræsenterer et flertal af medlemmerne i sit amt, dels kan man ikke være sikker på, at man får en kvalificeret kandidat. Omvendt ønsker mange at fastholde en geografisk repræsentation. Det kan ske ved at de 5 nye regioner hver vælger 1 eller 2 repræsentanter til HB. For dette taler, at de geografisk valgte udgør et bindeled mellem partiledelse og baglandet - begge veje. Det er værd at bemærke at stort set alle de hovedbestyrelsesmedlemmer, der vælges på landsmødet, kommer fra storbyerne - alt overvejende fra Århus og Hovedstadsområdet. Ved et rent landsmødevalg er der med andre ord en stor risiko for, at store dele af det geografiske SF-land slet ikke er repræsenteret i Hovedbestyrelsen. Endelig kan man naturligvis diskutere, om geografi overhovedet spiller en rolle i forhold til andre fordelingshensyn: køn, alder, politisk ståsted osv.

Overordnet er der to retninger at slå ind på, når de nye regioner skal placeres i SF's organisation. Den ene er en minimalistisk model, hvor regionerne udelukkende spiller en praktisk rolle i forbindelse med opstillinger til folketingsvalg og hvor man agerer kampagneorganisation og politisk bagland i forhold til valg til regionsrådene.

Den anden retning, man kan spejde i, er en slags maksimalistisk model, hvor regionerne spiller en central rolle i SF's organisation og aktiviteter. I en sådan model vil regionerne naturligt være repræsenterede i HB, eventuelt ved deres regionsformand. Regionerne vil udgøre et aktivitetskoordinerende centrum, hvor partiforeningsformænd mødes og koordinerer aktiviteter og hvorfra man giver en hånd til områder i regionen, der står medlemsmæssigt eller aktivitetsmæssigt svagt. Regionerne kan også f.eks. varetage introduktion af nye medlemmer. Samtidig kan man forestille sig en tæt kommunikation mellem regionsformændene og den daglige centrale partiledelse, således at regionerne kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at sætte aktiviteter i gang lokalt i overensstemmelse med partiledelsens aktuelle prioriteringer og omvendt løbende melder tilbage. Opgaver i forhold til regionsrådene og folketingsvalg vil også naturligt ligge i regionerne. Forudsætningen for en sådan model er imidlertid både nogle regionsformænd, der vil være organisatoriske ildsjæle og nogle partiforeninger, der vil opfatte regionen som et naturligt forum for koordination og samarbejde.

Endelig har regeringen desværre valgt at give de nye regionsråd meget få politiske opgaver. Det kan gøre det meget lidt attraktivt at stille op til regionsrådene. Vi bør derfor forholde os til, om vi skal lempe på muligheden for at have dobbeltmandater, f.eks. således at det bliver muligt at repræsentere SF både i kommunalbestyrelse og regionsråd samtidig.

Organisering ud fra regioner eller valgkredse

De fremtidige regioner kan enten organiseres med udgangspunkt i de 5 kommunalpolitiske regioner eller med udgangspunkt i de 11 fremtidige valgkredse. Grænserne for de fremtidige valgkredse vil med 99% sikkerhed blive sammenfaldende med regionernes.

Regionsorganisering:

En organisering ud fra de 5 regioner vil danne en naturlig ramme som baggrundsgruppe i forhold til regionsråd.

Regionerne vil have 1 eller to regionalvalgte HB'ere.

Regionernes økonomi vil naturligt primært komme fra partiskat og partistøtte fra regionsrådene.

Imod en regionsorganisering taler, at der vil blive meget store geografiske afstande. Derfor kan det i praksis blive svært, at lave fælles møder og aktiviteter. Samtidig er det svært at forestille sig, at man kan sammensætte en bestyrelse, hvor alle partiforeninger er repræsenteret, da den i visse tilfælde vil skulle have 40-50 medlemmer.

Valgkredsorganisering.

En anden mulighed er at lave organiseringen ud fra de 11 nye valgkredse.

Et naturligt omdrejningspunkt for fælles aktiviteter bliver f.eks. folketingsvalgkampe.

De nye valgkredse kan hver have 1 valgt HB'er.

De 2 (-3) valgkredsbestyrelser samarbejder om regionsrådsvalg og agerer baggrundsgruppe for de valgte i regionsrådene.

Indtægter fra regionsrådene deles lige mellem de 2 (-3) valgkredse.

Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant for hver partiforening.

Imod en sådan organisering taler, at det i praksis kan blive svært at koordinere det daglige arbejde med de valgte i regionsrådene. Man kan frygte, at SF's repræsentanter i regionsrådene i praksis vil betragte deres egen valgkreds som baggrundsgruppe. For det menige SF-medlem kan det blive svært at gennemskue, hvordan man i praksis har snor i sit regionsrådsmedlem.

Ekstra niveau

Endeligt kan man forestille sig, at vi skaber et ekstra niveau så vi både får et valgkredsniveau, med bestyrelse osv., og et regionsniveau. At skabe et ekstra organisatorisk niveau vil dog gå lodret mod en målsætning om at afburokratisere og forenkle SF's organisation.

Uanset hvilken model vi lægger os fast pæ, er det vigtigt at vi ikke 'låser' os alt for fast i Lovene. Der vil være behov for en høj grad af fleksibilitet både i forhold til at der kan være behov for forskellige løsninger i forskellige landsdele og i forhold til at vi løbende kan indsamle erfaringer og rette til efter dem.

Måder at gøre det på:

Forslaget drøftes med SF's amtsformænd 3/11 og med partiforeningsformændene 14/1. Hovedbestyrelsen fremsætter et samlet forslag til landsmødet 2006.

Der fremsættes ændringsforslag til partiets love på landsmødet 2006 om ændring fra amter til regioner af teknisk karakter.

De nye regioners rolle beskrives overordnet i ændringsforslag til lovene på landsmødet 2006.

Arbejdsplanen for landsmødet 2006 beskriver nærmere de nye regioners rolle i forhold til aktiviteter, kampagner, introduktion af nye medlemmer m.m.

Landsmødet 2006 forholder sig til muligheden for dobbeltmandater mellem byrd og regionsråd.

Bilag III.

Politisk beretning 2006.

Året 2005 blev et hektisk år med klargøring til de store politiske forandringer der skulle gennemføres. Ingen har været i tvivl om at det har været et stor og vanskelig opgave at få beslutningen om at sammenlægge Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup kommuner til en ny Jammerbugt kommune.

At det blev navnet Jammerbugt Kommune var vi ikke begejstret for i Aabybro byråd, men efter mange og lange forhandlinger bøjede byrådet sig for navnet som var vedtaget entydigt af byrådet i Fjerritslev og Brovst byråd, og som også havde fået opbakning fra Pandrup byråd inden vi skulle tage stilling til det i Aabybro byråd. Vi kunne have valgt at fremsende vort eget forslag og så ladet Indenrigsministeren træffe afgørelsen. Men vi blev i byrådet enige om, at vi ville sende et signal om samarbejde ved at tilslutte os flertallets forsalg.

På byrådsmødet i august blev det endeligt vedtaget at der skulle oprettes et grønt råd i Aabybro kommune. Det kom kun på banen fordi vi i SF pressede på. Venstre var direkte imod og også Socialdemokratiet var ikke særlig begejstret for et sådant råd. Men det lykkes og har også afholdt deres første møde for at starte op. Medlemmerne fra de forskellige foreninger der er repræsenteret i det grønne råd skal enten være bosiddende i Aabybro kommune eller i Jammerbugt kommune. Det glædelige er så at der var Venstres kommende formand for teknik- og miljøudvalg der foreslog at vi skulle oprette et grønt råd i Jammerbugt Kommune.

Budgetlægningen for 2006 blev en forholds let og overskuelig opgave. For det første havde regeringen lagt så stramme bånd om kommunerne at der ikke reelt var nogen handlemuligheder. For det andet havde flertallet i byrådet (Venstre) ingen lyst til at lave andet end det der var nødvendigt for at kunne fremsætte et budget for det sidste år Aabybro kommune eksisterer. Det betød at vi for første gang i alle de år SF har været med i Aabybro byråd var enige om budgettet allerede ved 1. behandlingen. Det betød at der ingen ændringsforslag blev fremsendt til 2. behandlingen af budgettet. I SF havde vi troet at 2. behandlingen af budgettet skulle være en hurtig omgang, men det blev anderledes. Vi kom til at opleve et åbent møde, med storvask, i Venstres byrådsgruppe. Resultatet af den åbne debat mellem Venstres medlemmer er endt med at et medlem er udtrådt af Venstres byrådsgruppe efter at have taget forbehold over for budgettet uden at have fremsendt ændringsforslag. Et andet medlem af Venstres byrådsgruppe er her efter årsskiftet udtrådt af byrådet.

I forbindelse med valget til sammenlægningsudvalget, hvor der i marts var opnået enighed om at der skulle vælge 27 medlemmer til Jammerbugt kommune, havde vi fået sammensat en god og bred liste der dækkede hele den kommende kommune. Desværre var vi oppe med hårde modstandere Venstre og Socialdemokratiet, som havde valgt og fastholde de 4 nuværende kommuner ved opstillingen. Der er ingen tvivl om, at de to store partier vandt på det. Vi kunne i forløbet se at mange vælgere ville stemme meget lokalt på en der boede i deres nærområde uanset partitilhørsforhold. Og der kom vi i klemme, vi kunne se det i f.eks. Nørhalne hvor Lars ikke genopstillede, og i Biersted hvor Karen heller ikke opstillede igen, begge steder gik vi markant tilbage. Ser vi på resultatet må vi vel erkende at det ikke var så dårligt endda. SF har ikke været opstillet i Brovst og Fjerritslev i mange år og gled ved sidst kommunalvalg ud i Pandrup. Vi fik desværre det næst dyreste mandat i byrådet, kun borgerlisten har et der er dyrere end os. Var vi endt med et byråd på 29 medlemmer, ja så havde vi fået to medlemmer, det havde Borgerlisten også, og så havde vi været i en helt anden situation.

I forbindelse med konstitueringen efter valget var Venstre meget hurtig til at lave en aftale med Dansk Folkeparti, for derefter at holde os andre uden for i en uge inden vi blev kaldt til møde. Jeg tror den uge blev brugt til at afklare hvordan Venstre skulle have sine mandater fordelt. Socialdemokratiet, Borgerlisten, SF og Det Radikale Venstre holdt et møde for at afklare om vi kunne optræde som en enhed. Det var vi enige om som udgangspunkt, men vi var også enige om at vi ikke kunne/skulle binde hinanden. Ved det første møde med Mogens Gade var der en positiv stemning, og der blev fremlagt forskellige forslag som vi hver især skulle gå hjem og undersøge om der var mulighed for at opnå en enighed om. På det tidspunkt havde jeg nok den opfattelse at der var mulighed for en konstituerings aftale hvor alle kunne være med. Desværre gik det anderledes ved det 2. møde. Jeg ved ikke om det var fordi at Dansk Folkeparti også var med her. På det 1. møde havde Mogens Gade foreslået at det kommende økonomiudvalg skulle have 9 medlemmer og at de øvrige udvalg skulle have 7 medlemmer, at der skulle være 4 stående udvalg imod 3 som var foreslået fra den politiske styregruppe. Det foreslåede Temaudvalg som var foreslået nedsat som et ad hoc udvalg ville Venstre også have som et stående udvalg. Det fik vores accept, men vi foreslog også at nogle af de andre udvalg kunne/skulle deles op så der kunne blive flere formandsposter til deling. Dette ville Venstre ikke være med til og da Socialdemokratiet heller ikke var særlig interesseret i flere udvalg, vel nærmest også var i mod det, ja så var den mulighed også udtømt. Jeg foreslog Mogens Gade, at Venstre afgav en plads i økonomiudvalget for at alle partier kunne blive repræsenteret der, men også det blev afvist. Derefter var der ikke mere at forhandle om for de små partier, hvorefter vi forlod mødet. SF indgik en aftale med Socialdemokratiet der sikrede os en plads i økonomiudvalget og en plads i social- og sundhedsudvalget. Det betyder at vi er sammen med Socialdemokratiet når andre pladser skal besættes, og der er aftalt at der sker en rimelig fordeling af disse. Ved denne manøvre blev SF fri for at stemme for Mogens Gade som formand/borgmester, men fik alligevel maksimal indflydelse i det kommende byråd.

I sammenlægningsudvalget for Jammerbugt kommune er der mange nye medlemmer vi skal lære at kende, nye arbejdsmetoder osv. det betyder at vi hele tiden skal være meget vågne og hele tiden opmærksom på hvad der sker. Ingen tvivl om at der bliver flere politiske debatter end vi har været vandt til i de nuværende 4 byråd. Jeg tror Mogens Gade er klar over at vi holder et vågent øje med hvad han foretager sig, og at vi har tænkt os at forholde os til det hele tiden, således at det aldrig kommer til at gå her som det er gået for ham i Brovst byråd.

Det sidste år i de nuværende byråd bliver afvikling. Alle stre økonomiske dispositioner skal godkendes i Sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsudvalget skal løbende have økonomiske overslag over hvordan kommunernes økonomiske forbrug hænger sammen med budgettet. Så på det lokale plan bliver der ikke meget råderum.

Til gengæld bliver der utrolig meget at lave i Sammenlægningsudvalget. Her er det vigtigt at alle medlemmer yder sit bidrag til at SF får maksimal indflydelse på hvordan vores nye kommune skal udvikle sig.

Erik Ingerslev Larsen
Byrådsmedlem og medlem af Sammenlægningsudvalget.

Bilag IV.

Organisatorisk beretning 2005-2006.

Sf-jammerbugt. (nuværende Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup kommuner).

Birkelse 12. februar 2006.

Det har været et år med meget store omvæltninger. Gennemøfrelsen af kommunalreformen satte også sit præg på den foreningspolitiske organisering.

Bestyrelsen i sf-aabybro havde på sit møde i foråret 2005 besluttet at indgå samarbejde med de øvrige sf-foreninger i de fire kommuner Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup. De gamle foreninger blev nedlagt og sf-jammerbugt blev en realitet på en ekstraordinær generalforsamlingen i marts måned 2005.

Det efterfølgende arbejde har udover valget, først og fremmest koncentreret sig om organiseringen i bestyrelsesarbejdet et arbejde der fortsat er under udvikling.

Indsamling af mailadresser, brug af hjemmesiden, velkomstskrivelse til nye medlemmer er nogle af områderne.

Medlemstallet har gennem året været svagt stigende.

Som folketingskandidat har sf-jammerbugt i indeværende periode peget på Thomas Krog, der samtidig er opstillet og valgt til det kommende regionsråd.

April måned.

SF i de fire kommuner Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup sammenlægges økonomisk. Kontingentindbetalingen ligger fortsat i partiforeningen og reglerne omkring restancer strammes op, bl.a. ved personlig henvendelse.

Kommunikationen mellem bestyrelse og medlemmer ønskes forbedret gennem øget brug af hjemmeside og direkte email-adresser, ligesom der udarbejdes velkomstpakker til nye medlemmer.

April måned er også startskuddet til det kommende kommunalvalg i november.

Maj måned.

Planlagte borgermøder afholdes i de fire nuværende kommuner. Interessen er imidlertid meget lille, men det giver trods alt medieomtale.

Juni måned.

Planlægningen af valget fortsætter. Der drøftes valgmateriale, indsatsområder, plakater, læserbreve mv.

Angående hjemmesiden besluttes det at fastholde den nuværende frem for at modtage tilbud udefra. Under valgkampen vil der være udarbejdet en særlig kommunalside.

Der laves om på mødestrukturen således at byrådsdagsordenen behandles fra 19.00-19.30 og herefter ordinært møde fra 19.30-22.00.

August måned.

De indledende forhandlinger omkring teknisk valgforbund etableres med Socialdemokratiet og senere Enhedslisten.

September måned.

Valgprogrammet færdiggøres og gøres klar til selve valgkampen, ligesom kandidatlisten forventes at være færdig ca. midt i september. Det bliver en liste med 10 kandidater, bredt repræsenteret fra de 4 nuværende kommuner.

Oktober måned.

Valgprogrammet vedtages og de sidste organisatoriske detaljer omkring valgmaterialer færdiggøres. Klar til kamp.

Sf-jammerbugt deltager i vælgermøder, presse, nyhedsmedier og på messer. Endvidere uddeles der traditionen tro frugt og snak med potentielle vælgere og interesserede på torve, omkring indkøbssteder mv.

Sf-jammerbugt indgår teknisk valgforbund med Socialdemokratiet og Enhedslisten.

November måned.

Valget til Jammerbugt Kommunes nye sammenlægningsudvalg gennemføres 15. november.

Sf-jammerbugt får valgt Erik Ingerslev som eneste repræsentant i det nye råd.

På mødet sidst i november gennemdrøftes positive og negative hensigter og virkninger af valgets gennemførelse. Mange ideer lægges frem og der skabes et godt udgangspunkt af erfaringer til  gennemfrelse af fremtidige valg.

Efterfølgende nedsættes der ad-hoc grupper som skal sætte det fremtidige arbejde omkring miljø og beskæftigelse, sundhedsfremmende foranstaltninger og selve byrådsarbejdet. Udvalgene er åbne for alle medlemmer dog er der i hver udvalg mindst et par faste tovholdere.

December måned.

Konstitueringsaftaler til det nye Sammenlægningsudvalg falder således ud, grundet mandatfordelingen, at Erik Ingerslev får en plads i økonomiudvalget og Socialudvalget.

Januar måned 2006.

Der ændres igen på mødestrukturen. Nu således at ad-hoc grupperne kan mødes på Aabybro rådhus til drøftelse mellem 19.15 og 20.00. Herefter er der bestyrelses- og medlemsmøde fra 20.00-21.30.

Mødedatoerne følger nu primært datoerne for afholdelse af møder i Sammenlægningsudvalget.

Den nye kommunalreform gør, at sf-jammerbugt fremsender et ændringsforslag til landsmøde 2006, omkring antal delegerede således at vi fremover sikres en bedre repræsentation.

Generalforsamlingen 2006 i sf-jammerbugt tilrettelægges.

Uffe Lerbjerg
Formand for sf-jammerbugt.