SF Jammerbugt bestyrelses- og medlemsmøde, onsdag d. 27.05.09,
rådhuset Aabybro


Tilstede:
Ulla, Erik, Kirsten, Karin, Jørgen, Ejvind, Lars, Mads, Finn, Brian, Anne, Jette

Først afholdes opstillingsmøde, hvor den endelige rækkefølge af kandidaterne på listen til kommunalvalget besluttes:

Opstillingslisten er:

  1. Erik Ingerslev
  2. Mads Guldhammer
  3. Ulla Schønberg
  4. Jørgen Ohlson
  5. Finn Pedersen
  6. Karin Joy Wolff
  7. Kirsten Cordtz
  8. Camilla Boel Nielsen
  9. Peder Overgaard

Dagsorden:
1.      Godkendelse af dagsorden
2.      Godkendelse af referat fra sidste møde
3.      Sidste nyt:
a.       Formand
b.       Kasserer
c.       Region
d.      Kommunalbest.medlem
4.      Valgforbund. Hvem deltager? Hvilke aftaler?
5.      Synlighed i pressen
6.      Mere/bedre opbakning til kommunalbestyrelsesmedlem
7.      Vedr. kommende komunalbest.møde
8.      Kan vi/skal vi gøre mere lokalt op til EU-parlamentsvalget?
9.      Evt.

Ad 1)
Godkendelse af dagsorden

Ad 2)
Referatet fra sidste møde godkendt

Ad 3)
Formand: Ulla orienterer om at der til alle kandidater til kommunalvalget indkøbes en jakke med SFs logo på. Der afholdes en sundhedskonference d.13.juni i Odense. Interesserede kan melde sig hos Ulla

Der er grundlovsmøde i Kildeparken i Aalborg hvor Villy Søvndal deltager sammen med andre SF-talere

Ældresagen sender indbydelse til vælgermøde – Erik deltager

Kasserer: På Ullas opfordring har mange medlemmer betalt deres restancer og der er et overskud på ca. 6000,kr i kassen

Region: Der afholdes kandidatseminar for kandidaterne til Regionsrådet d. 30.august og 5.sept for byrådskandidater.

Kommunalbest.medlem. Der er udpeget direktør for den nye børne- og familieforvaltning, og ifølge pressen er det en gammel SF nemlig Jes Lunde

Der indføres ny struktur for udvalgene fra 1.jan 10.

Ad 4)
Bestyrelsen foreslår teknisk valgforbund med socialdemokraterne og radikale. Det er ikke sandsynligt at enhedslisten opstiller til valget i Jammerbugt og der er derfor ikke andre partier i valgforbundet.

Der er enighed om at vi tilslutter os dette valgforbund og at der i aftalen bliver indskrevet at man efter valget indgår i en forhandling om konstituering.

Ad 5)
Ulla opfordrer alle medlemmer til at skrive læserbreve i forbindelse med kommunalpolitik og den kommende valgkamp. Kan evt. drøftes med et bestyrelsesmedlem.

Ad 6)
Ulla rejser spørgsmålet om muligheden for at medlemmerne bliver mere direkte involveret og aktive i forhold til kommunalpolitikken inden beslutninger tages på kommunalbest.mødet. Vi taler om at ændre formen i forhold til gennemgang af byrådsdagsorden og evt. afholde flere temamøder. Alle interesserede opfordres til at maile til Erik,hvis man har interesse for specielle områder.

Punktet sættes på dagsordenen til næste møde.

Ad 7)
Byrådsdagsordenen gennemgåes. Spørgsmålet om specielundervisning og besparelser på området diskuteres.

Ad 8)
Der har været afholdt lokalt møde om EU-valget. Brian orienterer om de problemer, som den nye Øst-aftale giver i forhold til arbejdsmarkedet, og hans uenighed i forhold til SFs EU-politik

Ad 9)
Evt.: Intet

Jette Staal
Referent