Bestyrelsesmøde mandag d. 25.01.10, kl. 19.00 på Rådhuset i Aabybro

Tilstede: Mads, Erik, Asger, Ulla, Anders, Finn, Jette

Dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse af sidste møde
  3. Siden sidst:
    1. Formand
    2. Kasserer
    3. Region
    4. Kommunalbestyrelse
  4. Ny Hjemmeside
  5. Ny folketingskandidat
  6. Kandidater til landsledelsen
  7. Valg af 2 delegerede til landsmøde d. 23.-25. april i Odense
  8. Vedr. fagligt udvalg, skal vi have en kontaktperson
  9. Kontaktrådsmøde og Kommunalpolitisk landsmøde 27. og 28. februar
  10. Evt.

Ad 1)
Ekstra punkt på dagsordenen: 10: Udtrædelse af bestyrelsen

Ad 2)
Godkendt.

Bemærkning til referat: Eriks oplæg til ny valgkamp er endnu ikke udsendt

Ad 3)
Formand: Flot valgfest på Skovsgård hotel – alle var tilfredse med aftenen.

Ulla gør opmærksom på at der ikke er lavet aftaler i  forhold til temagruppernes opstart.

Dette sættes på dagsordenen til næste gang

Kasserer: Den ny kasserer er ved at sætte sig ind i systemerne og har gennemgået medlemstallet og status for kontingent betaling. Der er 15 medlemmer der har 3 kvartalers restance. Anders og Ulla vil gennemgå listen og tage stilling til evt. udmeldelse. Vi har fået 2 nye medlemmer. Anders ønsker at deltage i økonomikursus for kasserer d. 20.03.

Anders har udarbejdet et bilag til refundering af udlæg. Det godkendes.

Region: Der er generalforsamling i repræsentantskabet d. 15.03.

Erik foreslår Anders som kandidat til regionsbestyrelsen. Alle kan tilslutte sig.

Kommunalbestyrelsen: Erik orienterer om det tætte samarbejde med Ole Stavad, som har givet sig udtryk i et fælles forslag til dagsordenen til næste kommunalbestyrelsesmøde. Vi forslår at der i kommunalbestyrelsen tages stilling til struktur og økonomi i forhold til folkeskoleområdet således at der er en politisk stillingtagen i forb.m. budget 2011

Ad 4)
Anders præsenterer den nye hjemmeside, som erstatter den gamle hjemmeside, når der er sket en overdragelse fra den tidligere web-master. Hjemmesiden tager udgangspunkt i det forslag, der er lagt frem og kan udbygges hen af vejen efterhånden som vi får erfaringer med at brugen siden.

Ad 5)
Sidste frist for at melde sig som folketingskandidat er d. 15. febr. Vi foreslår at der afholdes et opstillingsmøde i uge 9. i Aabybro. Ulla kontakter Brønderslev/Dronninglund partiforening. Hvis der er mere end 1 kandidat afholdes urafstemning

Ad 6)
Der er mulighed for at opstille som kandidat til landsledelsen. Interesserede kan kontakte Ulla.

Ad 7)
Der afholdes landsmøde d.23-25-april i Odense. Sidste frist for tilmelding af delegerede og forslag til dagsordenen er 12.03. Valg af 2 delegerede sættes på dagsordenen til næste møde

Ad 8)
Der er indkaldt til fagligt landsmøde d. 30.-31.01. Der er mulighed for at vælge en faglig kontaktperson og deltage i landsmødet. Ulla har kontaktet medlemmer som har interesse for det faglige arbejde.

Ad 9)
Der afholdes kommunalpolitisk landsmøde og kontaktrådsmøde d. 27.-28.februar i Vejle. Mads, Erik og Ulla deltager.

Ad 10)
Asger meddeler at han ønsker at udtræde af bestyrelsen. Finn indtræder som bestyrelsesmedlem og Asger er herefter suppleant.

Ad 11)
Eventuelt:
Nyt forslag om kørselsgodtgørelse sættes på dagsordenen til næste møde

Der er nu mulighed for at vi kan bestille kaffe/kage til møderne fremover på rådhuset. Erik vil stå for bestilling.

Forslag til nyt medlemsmøde. Pia Olsen Dyhr ang. kollektiv trafik

Der afholdes generalforsamling d. 23.03.10

Jette
Referent