finn pedersen Selvstændig
Finn Pedersen
Baunehøjvej 18
Tranum
9460 Brovst
9823 5167 / 2372 5167
Fp-tranum@hotmail.com



Jeg er 45 år , bor i Tranum sammen med Lene, min kone gennem 22 år, og de 2 af vores 3 børn, som stadig er hjemmeboende.

Jeg arbejder som selvstændig inden for det grønne område, dvs. naturpleje, skovbrug, landbrug samt undervisning på AMU- SANDMOSEN indenfor samme område.

Mine politiske interesseområder er specielt inden for miljø og skoleområdet.

Jeg har gennem hele mit arbejdsliv arbejdet inden for det grønne område, og det har gjort det mere og mere klart for mig, at det er nødvendigt at vi gør en større indsats for at beskytte miljøet. Vi har et ansvar for, at vores efterkommere undgår katastrofale klimaforandringer, og mangel på basale råvarer.

Dette ansvar starter lokalt.

Jeg har i Jammerbugt kommunes første år, siddet i skolebestyrelsen ved Tranum Skole. Selvom der i den periode har været en historisk stor økonomisk vækst, har vi den ene gang efter den anden skullet tage stilling til besparelser på skoleområdet. Nu er der en økonomisk krise, og det er skræmmende at tænke på, hvis der ikke sker ændringer i synet på vores folkeskole, når det fremover bliver økonomiske dårligere tider.

Udannelse, med folkeskolen som grundlag, er den bedste investering i fremtiden vi kan gøre.


  forside sf-jammerbugt/valg 2009