POLITISK PROGRAM
kommunalpolitik
socialpolitik
sundhedspolitik
børne- og ungepolitik
folkeskolen
kultur og fritid
ældrepolitik
flygtninge og indvandrere
bolig
trafik
miljø
erhverv
arbejdsmarked og beskæftigelse
natur og turisme
forside sf-jammerbugt/valg 2009

Arbejdsmarked og beskæftigelse
SF Jammerbugt ønsker mere perspektiv i beskæftigelsen.

SF Jammerbugt vil arbejde for, at kommunen sammen med de private virksomheder påtager sig et ansvar for rummeligheden og ligestillingen på arbejdsmarkedet ved at ansætte flere folk i fleksjob og etniske medarbejdere. Der skal være mere fokus på de socialt udsatte grupper, som har problemer ud over ledighed.

For at gøre dem arbejdsmarkedsparate skal der i højere grad end i dag foretages ordentlig udredning af folks situation og iværksættes individuelle løsninger.

SF Jammerbugt ønsker mere perspektiv i aktiveringen. Vi ønsker, at både forsikrede, ledige og kontanthjælpsmodtagere kun kommer i jobtræning/aktivering indenfor områder, hvor der senere er mulighed for job eller uddannelse. Både det offentlige og private arbejdsmarked skal have en forpligtigelse til at støtte og hjælpe personen i jobtræning til at komme videre. Jobrotation i forbindelse med uddannelse af faste medarbejdere vil SF stadig meget gerne medvirke til. Psykisk og fysisk arbejdsrelaterede sygdomme skal forebygges via øget fokus på arbejdsmiljøet.