POLITISK PROGRAM
kommunalpolitik
socialpolitik
sundhedspolitik
børne- og ungepolitik
folkeskolen
kultur og fritid
ældrepolitik
flygtninge og indvandrere
bolig
trafik
miljø
erhverv
arbejdsmarked og beskæftigelse
natur og turisme
forside sf-jammerbugt/valg 2009

Børne- og ungepolitik
SF Jammerbugt vil arbejde for, at børn møder et sundt og udviklende miljø gennem hele deres opvækst. Et godt børneliv er nøglen til et godt voksenliv. SFs børnesyn bygger på et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Børn er unikke og værdifulde mennesker, og de skal behandles med respekt, omsorg og kærlighed. SF vil have børneliv med mangfoldighed. Vi vil have fællesskaber, der rummer alle børn, som ikke udskiller dem, der er lidt anderledes.

Hjemme har forældrene et stort ansvar for at gøre dem klar til et liv i læring og samvær med andre. I daginstitutioner skal børn have tid og plads til hinanden sammen med professionelle, engagerede voksne. I Jammerbugt kommune skal personalenormeringen og uddannelsesmidlerne derfor afpasses de opstillede mål. Institutionsområdet skal tilrettelægges således, at merindskrivninger i dagpleje og institutioner ikke forekommer.

Den negative sociale arv trives desværre i bedste velgående. Ikke alle børn har de samme muligheder i livet. Der skal fokus på forebyggelse, tidlig indsats og relevant indsats. Forældrenes kompetencer skal bruges og styrkes og der hvor ressourcerne mangler skal kommunen kompensere.

Indsatser skal fortrinsvis ske i nærmiljøet og i tæt samarbejde med familie, skole og netværk. Der bør oprettes flere kommunale tilbud indenfor familiebehandling og døgnophold for børn og unge. Ved anbringelser skal der sikres professionel udslusning og efterværnsindsats.

SF vil arbejde for daginstitutioner i børnenes nærmiljø og dermed støtte sammenhæng i børnenes liv mellem dagpleje, børnehave og skole, vi ønsker, at der ansættes faguddannet personale. Pladsgarantien indenfor dagpleje og børnehaver skal svare til skoledistrikterne og dermed være indenfor den enkelte landsby eller bydel.

For at grundlægge en sund levevis vil vi arbejde for, at der serveres et gratis, sundt økologisk måltid hver dag, og at der sættes fokus på motion og at samarbejdet mellem de kommunale institutioner og foreningerne styrkes.