POLITISK PROGRAM
kommunalpolitik
socialpolitik
sundhedspolitik
børne- og ungepolitik
folkeskolen
kultur og fritid
ældrepolitik
flygtninge og indvandrere
bolig
trafik
miljø
erhverv
arbejdsmarked og beskæftigelse
natur og turisme
forside sf-jammerbugt/valg 2009

Miljø
SF Jammerbugt mener, at det er vigtigt, at alle er bevidste om, og selv føler et ansvar for, at miljøet beskyttes, således at vores daglige forbrug af ressourcer sker med omtanke.

SF Jammerbugt vil arbejde for, at kommunen fremmer den grønne linie, og at de kommunale institutioner viser vejen ved at vægte bæredygtighed ved offentligt bygge- og anlægsarbejde højt, og tænke i miljøbevidste baner i de eksisterende kommunale bygninger. Vi mener også, at kommunale indkøb skal være økologiske. Vi vil desuden arbejde for, at der ud over de nuværende tiltag vil blive mulighed for kildesortering af glas, plastik og metaller i husholdningen. Det er vigtigt, at der i Jammerbugt kommune skabes en bevidsthed om, at vi skal genbruge de ressourcer, vi har, på bedst mulig måde. For at kunne håndtere denne miljøpolitik må de kommunale ansatte undervises i emnet.

SF-Jammerbugt går ind for bæredygtighed, når det gælder menneskers omgang med natur og miljø. Benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd, men beskyttelsen skal opprioriteres. Vi vil have en natur i balance så tæt på den oprindelige tilstand som muligt med et righoldigt plante- og dyreliv.

Det er vigtigt at være opmærksom på al natur, og det gælder derfor også i høj grad den mere upåagtede og knap så værdsatte natur som grøftekanter, levende hegn og vandhuller. Vi vil arbejde for at genoprette de skader, der er sket i naturen gennem et par generationer på grund af udbredt dræning, intensiv dyrkning af landbrugsjord og tilgroning af heder og overdrev.

Presset på naturen skal derfor lettes gennem en begrænsning af den voldsomme produktion af husdyr, som truer livet i søer, åer og Limfjorden. Udledningen til vandmiljøet af kvælstof, fosfor og pesticider fra landbruget skal reduceres, bl.a. ved at der satses på økologisk drift. Bæredygtighed i landbruget er en forudsætning for, at vi igen får Limfjorden i balance.

SF går ind for, at de oprindelige målsætninger i vandrammedirektivet og Natura 2000-direktivet fastholdes, så der sikres en god økologisk tilstand til gavn for vores drikkevand og dyr og planter. Det er miljøcentret, der skal udarbejde vand- og naturplanerne, men det er Jammerbugt kommune, som skal opfylde kravene. SF vil leve op til dette ansvar ved at søge hensynet til natur- og miljø integreret i alt politisk arbejde i kommunen.

At arbejde for en bæredygtig natur er en hjertesag for SF lokalt, regionalt og internationalt.